Sara Gamiz Chamero

Sara Gámiz Chamero
Integral Life Coach

Om Sara Gámiz Chamero

Jeg er certificeret Integral Life Coach fra ID-Academy ved Ole Vadum Dahl. Derudover er jeg bl.a. Cand. Mag. i engelsk og spansk og arbejder som frivillig rådgiver for Psykiatrifonden. Jeg har også en psykiatrivejleder uddannelse fra Psykiatrifonden og er certificeret stress coach og intuitiv hypnoterapeut. 

Formidling, undervisning og coaching har været en væsentlig del af min beskæftigelse igennem min professionelle karriere. Jeg har med brændende interesse læst om interkulturel kommunikation, og har arbejdet i forskellige internationale miljøer, hvor man skal være ekstra opmærksom på, hvordan man kommunikerer, når man ikke nødvendigvis kender alle de kulturelle aspekter og kommunikationsformer, man bruger i de kulturer, ens samtalepartnere kommer fra.

Kommunikation (både verbal og nonverbal), relationer, forståelse for vores omgivelser og samvær med andre mennesker er en vigtig del af vores liv. Vi kan nogen gange opleve svære situationer, hvis vi ikke mestre at kommunikere rent og oprigtigt. Jo bedre vi mestrer vores kommunikationsform, og jo bedre vi er til at agere ægte og sandfærdige, desto nemmere bliver det at være i livet.

Jeg har specialiseret mig i at guide mennesker igennem en forandring som gør, at de bliver friere og mere ægte i deres måde at kommunikere på, hvem de er, hvad de vil, og til at håndtere hvad de måtte have svært ved.

Jeg støtter børn og unge i deres personlig udvikling, og hjælper dem med at håndtere deres sociale, faglige, psykiske og personlige udfordringer. Jeg vejleder studerende og hjælper unge mennesker med at få overblik over deres livsituation og/eller deres studieforløb. I min rolle som mentor giver jeg dem konkrete redskaber til at kunne bevare roen og holde fokus, samtidig med at de lærer at bære eget ansvar. Igennem coachingforløbet opnår de større selvindsigt, større selvtillid og større selvstændighed. På den måde støtter jeg det enkelte unge menneske på vejen til at blive aktør i eget liv.

Jeg kender godt til vigtigheden af struktur i hverdagen og til behovet for en overskuelig, tydelig og detaljeret planlægning af opgaver for studerende med behov for specialpædagogisk støtte. Dette har jeg erfaring med, idet jeg arbejder som SPS vejleder for Ud i Livet.

Min personlige erfaring med livet har gjort, at jeg kender til og har forståelse for det, der er svært i livet såsom at blive ramt af stress; at blive mobbet; at blive afhængig eller medafhængig; at møde mennesker, som er usunde for en; at skulle acceptere sygdom som et livsvilkår; at være i stand til at sætte grænser for at bevare integriteten; at føle sig anderledes og uforstået; at mærke spiritualiteten uden at kunne udtrykke det, og meget mere.

Med den bagage og mit indre lys og styrke møder jeg dig, præcis som du er. Intet af det du siger er forkert, for meget eller for lidt. Der er særlig plads til og fokus på dig, når du kommer til mig.

Presse

Her kan du læse en artikel om mig i Villabyerne:

Villabyerne - Marts 2022

Tak til Villabyerne.

/images/Site/feather-circle.png

Livshjulet

Integral life coaching er baseret på en holistisk tilgang til mennesket som individ i et krævende samfund. Normalt fokuserer vi mennesker på de umiddelbare problemer, der opstår i livet. Imidlertid findes der andre, ikke mindre vigtige udfordringer, skjult i baggrunden. Alle aspekter i vores liv spiller en vigtig rolle i forhold til vores trivsel, selv om nogle synes mere afgørende end andre.

Ved hjælp af Livshjulet afdækker vi forskellige aspekter i dit liv. Vi tager udgangspunkt i det, der fylder mest her og nu. Derefter fordyber vi os i de bagvedliggende emner, som kan være årsagen til din længsel. Sammen undersøger vi dine udfordringer indtil kernen, og finder frem til et velafbalanceret liv.

Reference


Sara, du står så stærkt i din egen kerne. Du har en evne til at fortælle eller give et budskab, som dine klienter lytter til, tager til sig og kan bruge. Du har en ret fin og blid energi i dig, men samtidig er håndfast i din coaching. Du kombinerer din kompetente faglighed med dit menneskelige kendskab og din veludviklede spiritualitet på en sjældent måde, når du coacher. Det er en super stærk ydelse, du leverer. Både dine klienter plus dem du er i berøring med, kan mærke at du sender et stærk signal bare ved at du er der. Man mærker ret kraftigt at du er et ordentligt menneske med etik og moral på plads. Det er ekstremt værdsat. Din måde at veksle blidhed og fasthed er enestående. Tak for dig.

Ole, 54 år

/images/Site/feather-circle.png


"You must be the change you wish to see in the world"

Mahatma Ghandi

Er du klar?
Fold vingerne ud og få overblikket fra et højere perspektiv. Kontakt mig uforpligtende.
Kontakt mig



Web by Pixel Inc Logo